Hvem

Green Hosting er et dansk hostingfirma der primært tilbyder webhosting til private, samt små og mellemstore virksomheder. Eksempler på kunder er:

  • Bloggere
  • Selvstændige
  • Webshops
  • Håndværkerfirmaer
  • Foreninger
  • Velgørende organisationer
  • og mange flere…

Alle virksomheder og organisationer er velkomne hos Green Hosting, jo flere kunder der kommer til, jo mere bæredygtigt kan vi gøre internettet sammen.

Om mig

Bag Green Hosting står jeg, Lasse Kjær Hauerberg. Jeg er født i 1992 (29 år gammel på tidspunktet for start af Green Hosting), opvokset i skønne Nordsjælland og bor nu i Lyngby.

Jeg er gift, har to børn, bor i lejlighed, har en interesse for bæredygtighed, økonomi, sport – særligt badminton og basketball, og så er jeg selvstændig gennem 5 år indenfor online marketing verdenen.

Kombinationen af at arbejde selvstændigt med at lave hjemmesider og online marketing, samt min interesse for økonomi og bæredygtighed, har ført frem til at jeg skulle kaste mig ud i at starte et bæredygtigt hostingfirma.

Missionen er…

…at skabe et internationalt hostingfirma der tilbyder bæredygtig hosting drevet af vedvarende energi, den mest effektive hardware, i datacentre med en PUE på under 1,2, der på sigt kan lede overskudsvarme ud i nærtliggende husstande.

Visionen er…

…at ændre den måde vi bruger og tænker internettet på til at være langt mere bæredygtigt end det er i dag, da internettet bliver fremtidens største energisluger.

Hvorfor har jeg en mission og en vision?

Det kan virke meget højtideligt at have og ikke mindst offentliggøre sin mission og vision, men der er en rigtig god grund til at gøre det.

Jeg har valgt at skrive dem klart og tydeligt så jeg i alt hvad jeg foretager mig tænker bæredygtighed ind i det. Hver gang jeg får en ny idé, skal planlægge markedsføring eller lave indkøb relateret til virksomheden, så tænker på hvordan jeg får min defineret mission og vision indover.

Det gør jeg for at skabe et mindset om altid at gøre tingene så bæredygtigt som muligt, og for at inspirere andre til at gøre det samme. Derudover kan du også holde mig og Green Hosting i ørerne når nu du kender missionen og visionen.